Svaret kan været forskelligt fra jøde til jøde. Fælles er dog, at omskæring er vigtigt i alle hjørner af jødisk religion og kultur.

For religiøse jøder er det et fysisk tegn på den pagt, Abraham indgik med sin gud – og som er grundlaget for jødedommen og de løfter og forpligtelser, som gud gav til Abrahams efterkommere.

Der er mange ting i jødedommen, der er blevet reformeret og ændret med tiden. Men man kan ikke meningsfuldt tale om jødedom uden at vende tilbage til Abrahams pagt. Det gælder for alle grene af jødedommen: Ultraortodoks, ortodoks, konservativ, liberal eller reformjødedom. Det er ikke tradition, der er forbeholdt ortodoks jødedommen.

I Danmark er mange jøder af kulturelle grunde. Det vil sige, at de identificerer sig med jødisk kultur og som en del af det jødiske folk, men ikke nødvendigvis med jødedommen som religion. Nogle vil være medlemmer af Det Jødiske Samfund med samme begrundelse, som mange ikke-religiøse danskere er medlemmer af Folkekirken. Og de holder fast i omskæring ligesom mange danskere holder fast i barnedåb uden nødvendigvis at være religiøse. For dem er omskæringen et kulturelt og identitetsmæssigt symbol – men ikke mindre dybfølt og vigtigt. For dem er det et symbol på et bånd, der går mange tusinder af år tilbage og forbinder forrige og kommende generationer. Omskærelsen er også en pagt med drengen, en evig tilstedeværelse i hans liv, som fortæller ham, at han ikke er alene, men er en del af et folk med en historie, en vilje til at overleve og stærke værdier og traditioner.

Muslimer, ortodokse kristne og andre kan have andre grunde til at omskære deres børn. Fælles er det dog, at det er et valg forældrene træffer af egen fri vilje, og at børnene i langt de fleste tilfælde opfatter det som en noget værdifuldt, der er blevet givet til dem i kærlighed og omsorg.