Udsagnet er nemt at forstå, og mange forældre vil undlade omskæring af drenge af den grund. Men det er rimeligt og proportionelt, at forældrene kan træffe valget, ligesom forældre kan træffe hundredvis af valg, der former barnet uigenkaldeligt for resten af livet. Eksemplerne kunne være mangfoldige på valg, der former børn både psykisk og psykisk.

I nogle lande blander staten sig meget i disse valg. I andre politiske systemer blander staten sig meget lidt.  I et pluralistisk og demokratisk samfund må man dog forvente, at myndighederne kan præsentere objektive og universelle grunde, hvis staten og ikke forældrene skal bestemme det.

Det er den politiske og juridiske side.

For den enkelte jødiske familie handler det om den religiøse og kulturelle dimension, som bliver givet i omsorg og kærlighed til barnet.

Det er åbenlyst, at det er et dilemma, at der eksisterer voksne mænd, der i højere eller mindre grad ville ønske, at de ikke var blevet omskåret. Ifølge den mest omfattende undersøgelse af danskernes seksualitet, Sexus Undersøgelsen fra 2019, er det to procent af alle omskårne mænd, der er særdeles utilfredse med deres omskæring – altså et tal, der dækker både danske jøder, muslimer og formentlig også en del, der er blevet omskåret under omstændigheder i udlandet, der er meget anderledes end i Danmark.

Hvad enten man synes, at dette tal er højt eller lavt, og ligegyldigt hvilken forhistorie, der ligger bag, er det selvfølgelig en ulykkelig situation for den enkelte. Men det er ikke en optik, man kan se hele spørgsmålet igennem. Og er ikke ret godt argument for et forbud.

Alle forældre påvirker deres børn gennem værdier, kost, livsstil og mange andre ting. Ting, der er irreversible både fysisk og psykisk. Det afgørende er derfor ikke, om påvirkningen er irreversibel. Det afgørende må være, om det er skadeligt ud fra objektive kriterier. Og om elementerne i forældrenes opdragelse generelt bliver opfattet positive, meningsfyldte og relevante for den kulturelle og religiøse identitet, man er opvokset i.