Det bliver fremført i debatten, at jøderne bare kan bruge et andet ritual end omskæring. Og ofte bliver erstatningsritualet “Brit Shalom” fremhævet, som et overgangsritual, der ikke omfatter decideret omskæring. Ifølge mediedatabasen Infomedia har ordet “Brit Shalom” optrådt 50 gange i danske aviser – og fælles for alle omtalerne er, at det bliver brugt af ikke-jøder som et argument for, at jøder ikke skal praktisere Brit Milah – det traditionelle omskæringsritual. Britt shalom bliver ikke praktiseret af jøder i Europa og Israel, og bliver heller ikke anerkendt af reform-menigheden Shir Hatzafon. 

“Brit Shalom” bliver bla. brugt i USA i bevægelsen Humanistisk Jødedom. Bevægelsen er primært en kulturel bevægelse, og selvom det naturligvis er helt i orden at have sine egne sekulære ritualer, er det ikke teologisk gyldigt for nogle grene af jødedommen.

Man kan have andre argumenter mod omskæring, men at jøder “bare kan gøre noget andet” er baseret på uvidenhed og misforståelser.