Det er et udsagn, som afslører to ting, der er meget typisk for debatten: At vores viden om religion er lidt overfladisk, og at vi samtidig – paradoksalt nok – er dybt påvirket af protestantisme.

Et af de særlige træk ved protestantisme er , at det er vigtigst at tro, men at ydre trostegn og religiøs praksis ikke er vigtige.

I jødedommen er det omvendt. Tro er ikke specielt vigtigt. Men religiøs praksis er en ledetråd fra vugge til grav.