Et mindretal af danskerne ønsker forbud mod drengeomskæring

En meningsmåling fra Kantar Gallup udført for Det Jødiske Samfund i 2021 gør det klart, at tidligere meningsmålinger har præsenteret et forvrænget billede af danskernes modstand mod drengeomskæring. Det viser sig således, at der reelt kun er et mindretal af danskerne, som ønsker et forbud mod jødisk drengeomskæring.

Kantar Gallups meningsmåling viser i forhold til tidligere meningsmålinger en stor tilbageholdenhed eller måske endda eftertænksomhed fra danskerne. Mange flere svarer således hverken ja eller nej til, om det fortsat skal være muligt for jøder at omskære deres sønner. I stedet svarer mange, at de er i tvivl eller mangler forudsætninger for at tage stilling.

Kun ganske få af de danskere, der støtter et forbud, ændrer deres holdning efter at have fået at vide, at der ikke er utilfredshed med at være omskåret hos næsten alle voksne mænd, der er blevet omskåret af religiøse eller traditionelle årsager. Resultaterne stammer fra undersøgelsen ”Viden om og holdning til jødedommen” fra september 2021, © Kantar Gallup for Det Jødiske Samfund.

Kun 38 procent af danskerne mener ikke, at det fortsat bør være lovligt for danske jøder at få deres sønner omskåret, selv om sundhedsmyndighedernes forskrifter bliver overholdt. Næsten halvdelen af de adspurgte (44 procent) udtrykker tvivl eller tilbageholdenhed, fordi de ikke har forudsætninger for at svare. Resultaterne stammer fra undersøgelsen ”Viden om og holdning til jødedommen” fra september 2021, © Kantar Gallup for Det Jødiske Samfund.

Nedenfor kan du læse mere om den undersøgelse, som Kantar Gallup har udarbejdet for Det Jødiske Samfund i 2021, ligesom du kan læse om en anden undersøgelse fra Megafon udarbejdet for TV2 og Politiken I 2020.

BAG OM MENINGSMÅLINGER

Meningsmålinger er et redskab, der skal anvendes med forsigtighed. For få tusinde kroner kan enhver få svar på danskernes holdning til alt lige fra kattemad til drengeomskæring. Man kan endda for nemheds skyld eller af økonomiske årsager begrænse sig til det ene spørgsmål, som man brænder for at få svar på. Det bliver så sendt af sted i en såkaldt ”omnibus” med mange spørgsmål inden for forskellige emner. Problemet er bare, at mens meningsmålinger om kattemad ikke har de store konsekvenser for katteejerne, så forholder det sig helt anderledes, når der bliver spurgt hurtigt og enkelt ind til drengeomskæring. Drengeomskæring er nemlig afgørende vigtigt for mange familier i Danmark, der har jødisk (og muslimsk) baggrund. Samtidig er det en sag, der ulig kattemaden er egnet til at skaffe en umiddelbar følelsesmæssig reaktion uden hensyntagen til manglende viden eller indsigt, inden man fortsætter til det næste spørgsmål om fx kattemad.

MENINGSMÅLING FRA MEGAFON FOR TV2 OG POLITIKEN

Megafon spurgte i 2020 danskerne om deres holdning til drengeomskæring på vegne af TV2 og Politiken (kilde afventer): Her blev danskerne bedt om at svare ”ja”, ”nej” eller ”ved ikke” til følgende udsagn: ”Det bør være forbudt at omskære drengebørn – de må selv tage stilling til, om de vil omskæres, når de bliver myndige”.

Problemet med meningsmålingen er, at udsagnet ikke bare er ét enkelt udsagn – det er faktisk to: Ét udsagn om et forbud og et andet udsagn med en indbygget forudsætning om, at man bare kan tage stilling selv, når man fylder 18 år. Så hvad er det egentlig, danskerne har svaret ja eller nej til? Er det et forbud, stillingtagen efter 18 år eller begge i kombination?

Et andet problem med meningsmålingen er forudsætningen om, at mændene bare selv kan tage stilling, når de bliver myndige, er desværre forkert. Den bygger på manglende viden om jødisk drengeomskæring. Der er to grunde til, at jøder ikke kan eller bør udsætte drengeomskæring til efter myndighedsalderen (18 år) – en religiøs og en sundhedsfaglig:

MENINGSMÅLING FRA KANTAR GALLUP FOR DET JØDISKE SAMFUND

Kantar Gallup udførte i 2021 en større meningsmåling om danskernes viden om og holdning til jødedommen, som blev udarbejdet for Det Jødiske Samfund i Danmark. Det var en bred undersøgelse om mange emner, som vi havde brug for at blive klogere på. Her var blandt andet spørgsmål om at være ven med en jøde, og der var spørgsmål om opfattelsen af de danske jøder.

Et af spørgsmålene handlede om danskernes holdning til drengeomskæring. Vi overvejede grundigt, hvordan vi kunne få så retvisende et billede som muligt af danskernes holdning til det, der for mange nok kan virke fremmed, men som for jøder er så grundlæggende og vigtigt et ritual. Først og fremmest ønskede vi at give mulighed for, at danskerne kunne vise den eftertanke, som meningsmålinger ikke normalt giver mulighed for. Derfor var det ikke nok at give mulighed for at svare ved ikke. Vi tilføjede derfor en svarmulighed, så det blev muligt at vælge, at man ikke havde forudsætninger for at svare. Vi valgte også at formulere spørgsmålet sådan, at man kunne forstå, at der er tale om en eksisterende praksis. Og vi bad om danskernes stillingtagen til, om jøder fortsat kan have denne mulighed under den forudsætning, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer bliver overholdt. Vi kan på baggrund af meningsmålingen konkludere, at danskerne rent faktisk er eftertænksomme, når man giver dem mulighed for det.

Men ændrer det danskernes svar, hvis vi efterfølgende fortæller dem, at der ikke er utilfredshed med at være omskåret hos så godt som alle voksne mænd, der er blevet omskåret af religiøse eller traditionelle årsager? Svaret er overraskende lidt. Mindretallet, der vil forbyde jødisk drengeomskæring, er svære at rokke. Forbudstilhængerne udgør efter tillægsoplysningen om tilfredshed nu 36 procent – en lille nedgang på to procentpoint.

Vi kan således konstatere, at godt en tredjedel af danskerne mener, at drengeomskæring bør forbydes, uanset om sundhedsmyndighedernes retningslinjer bliver overholdt og uanset om de voksne mænd er tilfredse med at være blevet omskåret.

Den sundhedsfaglige begrundelse for ikke at udsætte omskærelse til voksenalderen:

Styrelsen for Patientsikkerhed har efter en grundig gennemgang af studier og sager på området slået fast, at der generelt er en lav komplikationsrate for drengeomskæring. Af de få komplikationer, der er registreret, er der færrest for nyfødte drenge.

Den religiøse begrundelse for ikke at udsætte omskærelse til voksenalderen:

Årsagen til jøders religiøse praksis med at omskære deres drengebørn skal findes i Guds pagt med Abraham. Pagten er omtalt i 1. Mosebog kapitel 17. Her står der, at det synlige tegn på pagten – omskærelsen af drenge – skal udføres, når drengen er otte dage gammel. Omskærelsestegnet indebærer, at man indgår i pagten med Gud, og at man samtidig bliver en del af det jødiske folk.